Ninjas and Tigers

This page is read only. You can view the source, but not change it. Ask your administrator if you think this is wrong.
====== Clara Riverore ======


**Player:** Mette

På trods grevinde Iimvara Riiklas Varyth’s rigdom og magt, lykkedes det ikke healeren at redde hendes liv. Dén datter hun brændende havde ønsket sig, siden Davarrolans fødsel 13 år tidligere, blev det sidste hun så i dette liv. Grev Dancon, som havde vandret hvileløst op og ned ad gangen udenfor grevindens fødeværelse, nåede ikke at sige farvel til dén hustru, som han havde elsket i disse mange år. I stedet blev han kaldt ind for at sige goddag til dén datter der havde slået Iimvara ihjel. 
Hun lå i sin mors arme og klynkede lidt. Rødhåret og med grønne øjne, som sin mor. Det eneste grev Dancon følte da han så dén datter de begge havde ønsket sig, var vrede og desperation. Han forlod fødekammeret uden at tage barnet op. 

De første mange år af sit liv, så Cilliara Riiklas Varyth næsten aldrig sin far. I stedet var hendes ældste bror,  Davan, som en far for hende, mens de to yngre for det meste ignorerede hende. Davan tog hende med på ture, lærte hende at læse og regne, viste hende Tor Arcana’s store bibliotek og lod hende løbe frit i haverne. Det var Davan der købte hendes første hest og sørgede for at hun ikke blev straffet når hun legede med kokkens jævnaldrende datter. Det var Davan der sørgede for at hun fik den nødvendige undervisning, som en adelsmands datter skal have og at hun flyttede fra sin ammes gemakker til sine egne. 
Men da Davan blev 19 (Cilliara var 6) blev han sendt til Darrovar. Familien Varyth var berømt for sine magiske evner og Davan var den mest talentfulde Varyth i en generation. Derudover var han arving til godset, og skulle lære at begå sig ved hoffet samt i det politiske liv. Hovedstaden i Tethrys var hjemsted for det bedste magiske akademi på denne side af the small teeth, og det var også her dronningens Privy Council regerede. Det var det eneste sted der levede op til grev Dancons høje krav til sin søns uddannelse. 

Da Davan rejste, blev det tydeligt for Cilliara, at han havde beskyttet hende for langt mere, end hun var klar over. På kort tid blev hun overdynget med krav fra sin far. Han forventede at hun helligede sig studiet af magi, så hun kunne følge i sin magtfulde families fodspor og leve op til sin mors ære. Cala blev pålagt at følge med i sine meget ældre brødres undervisning. Hendes dage blev fyldt med magiske øvelser, kedelige forelæsninger og studier i ting hun ikke forstod. Ofte blev hun disciplineret af sine undervisere, fordi hun ikke kunne koncentrere sig i timerne og begyndte at lege i stedet. Undervisningen blev ikke tilrettet hende, og hurtigt sakkede hun bagud. Ligegyldigt hvor hårdt hun arbejdede for at stille sin far tilfreds, var intet hun gjorde, godt nok for Dancon. 

Samtidig begyndte Erril og Kellan langsomt at finde på flere og flere ondsindede drillerier. Det startede som skjulte slag og niv, men eskalerede hurtigt, og snart levede Cala i frygt for sine brødre. Kun én gang forsøgte hun at få hjælp fra sin far. Kellan havde fundet hende med en bog i et vindue i biblioteket. Vinduerne var indrettet med siddepladser, men Cilliara kunne godt lide at mærke brisen fra ørkenen, og var derfor kravlet helt op i vinduet. Kellan havde revet bogen fra hende og skubbet hende ud ad vinduet. Bogen kastede han ned efter hende. Det var rent held at Cala ikke brækkede mere end sit håndled. Da hun fortalte sin far, hvordan hun var faldet ud ad vinduet, var hans eneste reaktion at sikre sig at bogen – en historisk gennemgang af borgerkrigen i Tethys – ikke var blevet beskadiget. Cala blev tilset af en læge, mens Kellan blev kaldt ind på sin fars kontor. Forfølgelsen aftog dog ikke. 

Calas brækkede håndled gjorde dog, at hun i flere måneder ikke kunne bruge sin højre hånd. 

Davan var kun hjemme to gange om året, og de få uger var den eneste pause Cala fik fra sine brødre. Mens Davan var hjemme spiste hele familien samlet og grev Dancon var mere hjemme og viste større interesse for sine børn og deres uddannelse. Davan og Cala genoptog deres rideture i ørkenen, sejlture på floden og Davan testede hendes uddannelse og magiske fremskridt. Hvor Dancon konstant sammenlignede hendes evner med IImvara’s og hendes brødres, testede Davan hende i generel magisk forståelse, samt lærte hende små cantrips. Hvor Cala aldrig følte sig tilstrækkelig overfor sin far og sine brødre, motiverede Davans milde støtte hende til at ville lære mere. Dette holdt dog aldrig længe efter hans afrejse. 

Da Cala var 15, hyrede hendes far, som var utilfreds med hendes fremskridt, endnu en privatlærer, denne gang en ung mand, som udelukkende skulle koncentrere sig om Calas undervisning. Lenet Varyth var blevet tiltagende plaget af monsterangreb, og Kellan og Errill var blevet tilknyttet grevens private hær i kampen mod monstrene. Deres huslærere var derfor ofte med dem i felten. Monster-problemet gjorde også at det var svært at finde dygtige undervisere, som var villige til at påtage sig opgaven med at undervise en isoleret grevedatter i et farligt len. Den eneste huslærer der kunne skaffes var en ung mand ved navn Petyr Shalesford. Ved hans undervisning blomstrede Cala op. Hun sugede lærdom til sig, og udviklede sig med lynets hast. Men dette var stadig ikke nok for hendes far. For hver dag der gik lignede Cala sin mor mere og mere, og hendes far kunne ikke se på hende uden at blive mindet om tabet af sit livs kærlighed og sammenligne barnets begyndende evner, med Iimvara’s overvældende magiske kunnen. 

Måske var det fordi Dancon sjældent så sin datter mere end én gang om ugen, at han ikke opdagede at Petyr ikke kun underviste hende i faglige og magiske emner. Iimvara havde været én af de største skønheder i Tethrys, og alle var enige om at Cala ville blive lige så overvældende smuk. Der gik ikke længe inden Cala havde stjålet Petyrs hjerte og lokket ham fra skolestuen til soveværelset. 
Når de faldt udmattede om, elskede Cala at høre ham fortælle historier om, hvordan han i en kort periode havde rejst med et omrejsende cirkus og lavet små trylleshows for at tjene penge, inden han var blevet ansat af Varyth. 
Det var også Petyr der, da han så hvor ulykkelig Cala var når hun endnu en gang ikke havde imponeret sin far, stjålent trak Cala til side og med mange formaninger om hvor farligt det kunne være at forbedre sine evner, og hvor forsigtig man skulle være, gav hende en lille pose med et blåt pulver. Næste gang greven kom på besøg for at se hendes fremskridt, måtte selv han erkende, at der var sket store fremskridt på kun 2 uger. Derefter blev mushroom powder en fast del af Cala’s rutineforberedelse når hendes far kom på besøg. 
Da Cala var 18, besluttede greven at sende hende til Davan i Darrovar, hvor hun skulle fortsætte sin uddannelse. Petyrs ansættelse hos dem blev opsagt, og Davan sørgede for, at han fik ansættelse som huslærer ved en anden velstående familie. Petyr var utrøstelig. Han havde sparet sammen for måske at tjene penge nok til at få lov at gifte sig med Cala. Han forsøgte at appellere til Davan, at fortælle om deres store kærlighed og love at han nok skulle gøre sig fortjent til hende. Davan afviste ham venligt, men bestemt, og Petyr forlod Varyth’s ansættelse med en anbefaling og en ekstra bonus, for at holde mund. Cala var lettet. Hun havde forventet at Petyr ville bede om hendes hånd alligevel, og bedt Davan om at afvise ham. Hun var i Darrovar med sin bror, hun var fri og hun var allerede begyndt at planlægge hvordan hun skulle slippe væk.

Hun brugte 3 år på at suge lærdom til sig. 3 år på, i det skjulte, at skabe et netværk der kunne skaffe hende de stoffer, hun blev mere og mere afhængig af. 3 år på at forføre alle hun kunne komme i nærheden af og 3 år på at undvige Davans spørgsmål om hendes skolegang, hendes venner og hvad hun dog lavede i al den tid hun var hjemmefra. 3 år på at spare penge sammen, pakke tøj, og skabe et stash af det mest nødvendige. Og i samme øjeblik hendes læremestre på Darrovar akademiet opfordrede hende til at finde andre måder at styrke sin kunnen på, overtalte hun Davan til at lade hende rejse til akademiet i Calimshan. 
Det var dog ikke Calimshan hun rejste mod. Det var nemt at slippe forbi hendes eskorte, og i stedet vendte hun blikket nordpå. Hun fandt arbejde ved forskellige små teatertrupper og cirkusser, arbejdede sig vej igennem landene nord for Tethyr, og fandt undervejs adskillige kontakter der kunne hjælpe hende med dét pulver hun efterhånden ikke kunne fungere uden. Hun skiftede navn flere gange, og endte til sidst som Clara Riverore. Da hun nåede Neverwinter, fandt hun arbejde ved Xanathars Thieves guild, men blev aldrig fuldgyldigt medlem. Hér har hun været i nogle måneder, skabt sig et netværk og et navn. Men også en gæld. Og hun er så småt begyndt at tænke over, hvad hendes far vil gøre ved hende, hvis han nogensinde finder hende. 

Og Davan? Hvad vil han gøre? 

Ulvens kompagni? Dét lyder som en lukrativ vej videre. 



====== Familieoverblik: ======
 
  * Mor; Iimvara Riiklas Varyth
  * Far: Dancon Riiklas Varyth
  * Børn: 
  * Davarrolan (+13) (kaldet Davan)
  * Errillas +8 (kaldet Errill)
  * Karavellan +7 (kaldet Kellan)
  * Cilliara (i familien kendt som Cala, ændret navn til Clara)