====== Buns ====== ===== Boller (15-30 stk) ===== * 2 te-ske salt. * 6 spiseske sukker. * 6 deciliter mælk * 2 æg * 150 gram smeltet margarine/smør * 100 gram gær * 1 kilogram hvedemel * 1 te-ske bagepulver - Bland æg, mælk, salt og sukker sammen i en stor skål/gryde - Smelt smør/margarine ved lav varme når det er smeltet, put det ned i gryden og rør rundt. - Gæren smuldres ned i skålen/gryden - Bagepulver og hvedemel tilsættes og dejen æltes godt sammen. - Stil dejen lunt og tildækket i 30 minutter. - Form dejen til boller på en bageplade med bagepapir. - Stil dem til efterhævning i 15 minutter. - Pensles evt. med mælk eller æg. - Bages i en varmtluftovn ved 175 grader i 20 minutter. ===== Havregrynsboller ===== * 1 liter vand (koldt) * En kvart pakke gær * 2 tsk groft salt med top på * 2 spsk honning * 500 gram havregryn * 600 gram hvedemel Jeg laver oftest kun en halv portion, og bruger så kun 250 gram havregryn, gerne de grove, og erstatter ca. halvdelen af hvedemelet med speltmel. Jeg bruger lidt mere mel end der står i opskriften, så dejen er knap så flydende, men stadig våd og klistret plus jeg tilsætter 2 spsk olivenolie. - Gæren opløses i vandet og salt, honning og olie røres i. Havregryn i og røres. Til sidst røres melet i lidt af gangen. Bliver en klistret masse:-). Skal ikke æltes, blot røres godt sammen. - Hæver i en stor skål i køleskab, dækket med folie eller fugtigt viskestykke mindst 8 timer og gerne 12 (natten over) men kan stå i op til 5 døgn. Tages ud 1/2 time til en time før de skal bages og efterhæver i skålen. - Sættes herefter på plade med våd ske (er for klistrede til at håndtere med hånden). Ved en halv portion, passer det ca. med 12 boller. - Bager ved 200 grader i ca. 25 minutter Du kan bage en portion og lade resten af dejen stå i køleskab til dagen efter eller flere dage efter